Selskaber under Finansiel Stabilitet

Selskaber under Finansiel Stabilitet

Selskabets formål er i overensstemmelse med lov om finansiel stabilitet at medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark, herunder at afvikle nødlidende pengeinstitutter der vælger at lade sig afvikle gennem Finansiel Stabilitet. 

I tilfælde af at et nødlidende pengeinstitut ikke opfylder lovens solvenskrav, og instituttet har fået en frist fra Finanstilsynet til opfyldelse heraf, kan instituttet vælge at lade sig afvikle gennem Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet vil i så fald oprette et datterselskab, som overtager samtlige aktiver fra det nødlidende pengeinstitut og derefter afvikle instituttet på en kontrolleret og effektiv måde. Overtagelsessummen for aktiverne opgøres som summen af den værdi aktiverne forventeligt kan afhændes til pr. overdragelsesdatoen uden hensyn til goodwill og andre immaterielle værdier og med fradrag af omkostninger ved en afhændelse.